Sådan hænger man en tallerken op med det RIGTIGE ophæng!

Vægdekorationer har aldrig været mere populære, og uanset hvilket udtryk du ønsker at skabe, er der mange smukke muligheder inden for både keramik og porcelæn. Men hvordan hænger man en tallerken op på væggen?

Hvilke redskaber skal man bruge? Og hvordan styler man vægdekorationer på en personlig og moderne måde? Det vil jeg gennemgå i denne korte guide til vægdekorationer.

Stor Platte med Tulipaner 20

Hvordan hænger man en tallerken op på væggen?

Tænker du nu, hvordan hænger man en tallerken op på væggen, når den – i modsætning til de fleste platter – ofte ikke har huller bagpå til snor eller ståltråd? Det gør man med de smarte selvklæbende platteophæng fra Kram, som jeg køber i Silvan lige her. Jeg bruger dem selv til alle mine platter, relieffer og andet keramik til væggen.

Kram tallerken ophæng 45mm

De selvklæbende ophæng fås i to størrelser: 30 mm og 45 mm, og det er tallerkenens eller plattens størrelse og vægt, der afgør, hvilken størrelse du skal vælge. Jo større eller tungere tallerknen er, desto større flade skal der til for at sikre, at ophænget kan bære den. Hvis ophænget skal sidde på en meget lille flade, kan det nemt klippes til. Personligt bruger jeg kun 45 mm, så fladen er størst mulig, og klipper det jo så bare til, hvis nødvendigt.

Tallerken ophæng silvan

Rens fladen på platten, og placér platteophænget på bagsiden af tallerkenen der, hvor du vil have det, og fugt det forsigtigt med en let opvredet klud eller svamp. Efter kort tid vil det klæbe sig fast.

Hvordan hænger man en tallerken op på væggen

Nu kan du hænge tallerknen op ved hjælp af den lille messingkrog, der sidder fast på klæbepuden. Det er både nemt og ligetil, og pakken indeholder seks ophæng, så du kan dekorere væggene med flere tallerkner og platter.

Platter før og nu

Stor Keramikplatte

Platter på væggen er langt fra en ny trend, men noget, der har været en del af indretningen gennem generationer. Dog har platter og tallerkner på væggen gennemgået en udvikling, som jeg mener, har forbedret stilen markant.

I vores bedsteforældres tid var det typisk årsplatter, der blev hængt op i lange rækker langs væggene eller tæt på loftet. Man så også ofte platter med motiver af kongefamilien eller dyremotiver fra skoven. Det gav et mere tungt og traditionelt udtryk.

Kraftig Italiensk Keramik platte med Gule Toner

I dagens indretning ser man både platter og tallerkner som dekorative elementer på væggene. De kan hænge alene som væggens eneste blikfang, være en del af en billedvæg eller indgå i en gruppe af flere platter. Modsat tidligere, hvor de ofte blev placeret i lige rækker, ser man nu mere kreative opsætninger, hvor forskellige størrelser, motiver og mønstre mikses. Farverne holdes dog i harmoni for at skabe et roligt udtryk.

Når man mikser flere platter og tallerkner, kræver det lidt afprøvning. Læg dem først ud på gulvet, så du kan flytte rundt på dem, indtil du finder den perfekte opsætning. Derefter kan du begynde at hænge dem op på væggen.

Hvad kan man bruge platter til?

Har du ofte spurgt dig selv, hvad kan man bruge platter til i dag? Platter kan tilføre personlighed til indretningen og give den sjæl og charme. De kan også bløde en ellers stram og minimalistisk stil op, så udtrykket bliver mindre stringent.

Platter er små stykker historie, der skaber blikfang på væggen og inviterer til samtale, når du har gæster. En platte kan fortælle noget om dig og din familie, måske er den et arvestykke, der får ny betydning, når den styles i en moderne indretning. Platter kan bruges i de fleste rum, afhængigt af deres stil og motiv.

Lille Platte med Blomster

Når du er på jagt efter unikke dekorationer til dine vægge, behøver du ikke begrænse dig til platter – tallerkner kan være lige så smukke og dekorative. Hvis du finder en tallerken med et særligt motiv eller en smuk farve, så hold den op mod en væg for at få en fornemmelse af, hvordan den vil tage sig ud, når den hænger derhjemme.

Tænk kreativt og vær åben over for utraditionelle vægdekorationer – det er med til at skabe personlighed i din indretning. Desuden er det genbrug i sin fineste form, når en ensom tallerken, som ikke længere kan bruges på middagsbordet, får nyt liv som dekorativt element på væggen.

Jeg håber, at denne korte guide har inspireret dig til at gå på jagt efter unikke platter og tallerkner til dine vægge. Det kan virkelig gøre en verden til forskel, når indretningen får personlighed og sjæl med smukke genbrugsfund.

FAQ

Anbefaler du ophæng til platter fra Harald Nyborg ?

Nej jeg synes personligt, de er for små, til en gennemsnitlig størrelse platte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *